Pantaenius' sygeforsikring for besætninger – vi kan opfylde dine krav

Som vi alle ved, må man ikke glemme sygeforsikring for forhyret besætning, når en superyacht skal forsikres, men hos Pantaenius ved vi godt, at en båds økonomi skal styres, og at der ofte er brug for forskellige dækningsniveauer med forskellige præmier for skipper og besætning.

Takket være værdifulde tilbagemeldinger fra vores kunder, yacht management-selskaber, skippere og besætninger kan vi nu tilbyde to sygeforsikringsniveauer for hhv. skipper og besætning i samarbejde med vores Allianz Worldwide Care. Med indførelsen af et andet dækningsniveau sammen med Allianz Worldwide Care kan vi tilbyde endnu et kvalitetsforsikringsprodukt og samtidig sikre samme høje servicenvieau.

Premier Plan er velegnet til din faste besætning og omfatter en bred vifte af ydelser og en maksimal forsikringssum på 2 250 000,00 EUR. Her er kroniske sygdomme og onkologi dækket, og med forbehold af forudgående tilladelse tilbydes der fuld erstatning for alle hospitalsindlæggelser og ambulante behandlinger.

Den nye Basic Plan er en begrænset udgave af Premier Plan med lavere forsikringssum på op til 750 000,00 EUR pr. besætningsmedlem pr. år og omfatter fuld godtgørelse for hospitalsindlæggelse, avancerede diagnostikløsninger og specialisthonorarer efter behandlingsgarantiens udløb.

Begge ordninger giver dækning for både skipper og besætning – uanset nationalitet! – når de er ansat, og både når de arbejder og har fri. Vi kan tilbyde to verdensdækkende sejladsområder: hele verden ekskl. USA og hele verden inkl. USA. Vores ulykkesforsikring for besætningsmedlemmer og sygeforsikringerne Premier og Basic opfylder alle krav i afsnittet om lægebehandling i ILO’s konvention om søfarendes arbejdsforhold fra 2006, herunder dækning af medicinsk evakuering og hjemtransport af afdøde.

Klik her for flere oplysninger om Pantaenius' sygeforsikring for besætninger