På lun, men risikabel kurs

Dejligt lunt! Sådan vil mange gerne have det på deres båd. Det er nemlig ikke blot hyggeligt, men holder også båden tør. Men man skal være forsigtig ved brug af varmeapparater og varmeblæsere, for de udgør en risiko, som meget ofte medfører skader eller endog totalskade.

”Principielt giver diesel- eller gasvarmeanlæg, som ofte findes på sejl- og motorbåde, ikke anledning til problemer”, siger Holger Flindt, der er leder af skadeafdelingen hos Pantaenius, som er specialist inden for forsikring af lystbåde. ”Det er dog en forudsætning, at de betjenes rigtigt og er korrekt monteret, hvilket desværre ikke altid er tilfældet”, tilføjer han.

Nicht ordnungsgemäß eingebaute Heizungsanlagen können zu verheerenden Brandschäden führen.

Skadeeksperten ser ofte skader, hvor årsagen til findes i varmeanlægget. For eksempel kan olietøj eller sejlsække, der ubetænksomt lægges foran en indblæsning, forårsage smelteskader. Et knæk på en ventilationsslange medfører ikke sjældent ophobning af varm luft. Og det betyder, at der er fare for brand, for som regel er ventilationsslangerne kun lavet af pap, der er dækket af aluminium. Egentlig bør en tvangsudluftning, der fjerner en eventuel ophobning af varm luft, i dag høre med som standardudstyr. Flindt har imidlertid ofte oplevet, at varmeanlæg kun er forsynet med indblæsninger, der kan lukkes, således at ophobet luft ikke kan undvige andre steder, når alle indblæsninger er lukkede. ”Man bør i hvert fald altid sørge for en fungerende tvangsudluftning”, lyder hans råd.

Men der er efter hans mening en langt større risiko med udstødningsslangen, for den bliver meget varm. ”Der var et tilfælde, hvor hækflaget brændte, fordi det hang ned foran udstødningen”, siger Flindt. Men især inde i båden udgør udstødningsslangen på trods af isoleringen en risiko, hvilket fremgår af forsikringsbranchens erfaringer. Således kan for eksempel kabelsko og strips smelte og kablerne smelter, når de falder ned på udstødningsslangen, der er delvist uisoleret og der opstår en kortslutning. Flindt: ”Og en kortslutning kan som bekendt føre til brand.”

I forbindelse med montering af varmeanlæg er det derfor meget vigtigt at trække varme- og udstødningsslanger, så de ikke kommer i berøring med følsomme komponenter. En efterfølgende montage bør derfor altid udføres af en fagmand eller i hvert fald under fagkyndig, teknisk vejledning.

Heller ikke elektriske opvarmningsanlæg, som f.eks. olieradiatorer, bør undervurderes. Her skal man være opmærksom på, at de skal være beregnede til vådrum, og at de via relæ skal være beskyttede mod kortslutning. I hvert fald bør man ikke lade sådanne elopvarmningsanlæg være i konstant drift uden opsyn, f.eks. under vinteropbevaring.

Det er dog varmeblæsere, der ifølge Flindt udgør den største risiko. De åbne glødetråde har ofte været årsag til brande. ”Det er tilstrækkeligt, at en fjer fra en dunsovepose suges ind i varmeblæseren og blæses ud igen som gnister”, fortæller skadeeksperten fra Pantaenius. Det er populært at anvende varmeblæsere under vinteropbevaring til at fjerne fugten fra båden. ”Vi har faktisk set tilfælde, hvor der var tilsluttet fire eller fem varmeblæsere, som kørte konstant, til en stikdåse. Så kan det ikke undre nogen, at der forekommer overbelastning og opstår kabelbrand.” Derfor bør varmeblæsere kun bruges kortvarigt. I forbindelse med vinterarbejde, f.eks. glasfiberarbejde, bør man principielt sørge for, at der ikke opstår gasser, da disse kan blive antændt af glødetrådene. Som alternativ anbefaler mange forhandlere såkaldte keramiske varmeblæsere, der skulle være mere sikre, fordi de er forsynet med keramiske varmelegemer, som ikke gløder.

Men i princippet bør man altid rådføre sig med en fagmand, når det gælder anskaffelse og drift af opvarmningsudstyr og blæsere, for hvis sådanne anlæg ikke er udført fagligt korrekt, kan man i værste fald risikere, at forsikringen ikke dækker i tilfælde af skader. 

Du kan få et gratis tilbud her