Nytårsaften er ikke noget for både – stormfuldt årsskifte

Nytårsskader ”Nytåret er en travl tid for os”, siger Holger Flindt, leder af skadeafdelingen hos Pantaenius. Tiden omkring nytår er ellers ikke specielt oplagt til hverken sejlture eller vinterarbejde. ”Det er fyrværkeriet, der giver os en masse arbejde. Sådan en nytårsraket kan virkelig anrette stor skade.”

Vær forsigtig med nødraketter

Alene i Tyskland får Pantaenius årligt mellem 20 og 30 anmeldelser om skader, der opstået nytårsaften. Det er endda sket, at hele vinterhaller er brændt ned. Skader som følge af nødraketter forkommer også! ”Nytårsaften fyrer folk gerne de nødraketter af, der er blevet for gamle”, siger Holger Flindt. ”Men lige netop faldskærmsraketterne udgør en stor risiko, da de ofte stadig brænder, når de rammer jorden.” Til søs, hvor raketterne jo egentlig hører til, er det ikke noget problem. ”Her falder de bare i vandet. Men på land forårsager de grimme brandmærker eller kan endog udløse brande.“

Men det stopper ikke her: For eksempel opstod der nytårsaften 2009/2010 også to omfattende skader ved Middelhavet som følge af usædvanlige vindforhold. Der opstod alvorlige skader i lystbådehavnene i San Remo i Italien og Cap d’Ail i det sydvestlige Monaco. Ud over havneanlæggene blev også ca. 100 lystbåde ødelagt. Pantaenius sendte straks medarbejdere fra kontoret i Monaco til de ramte havne for at registrere skader og tage de nødvendige skridt.

Næsten samtidig blev Mallorca ramt af en storm af vindstyrke 10. Særlig havnen Port d’Andratx på øens vestside blev hårdt ramt. Medarbejderne fra Pantaenius' kontor i Palma de Mallorca kom også her hurtigt til stede.

Der findes stort set ikke muligheder for vinteropbevaring ved Middelhavet

SilvesterschadenDet er ikke usædvanligt, at havnene ved Middelhavet er fyldt helt op om vinteren. Vinteropbevaring, som vi kender det fra Nordeuropa, ses sjældent. Det er derimod usædvanligt at opleve storme af den kaliber på dette tidspunkt. De optræder normalt kun om efteråret og foråret.

Holger Flindt forklarer, hvorfor stormene kan have så store konsekvenser i Middelhavet: ”Der er mange naturhavne her, der ikke har nogen beskyttelse mod dønningerne. Da bådene også ofte fortøjes ved bøjer, er risikoen også tilsvarende højere, fordi det er langt mere risikabelt end de relativt sikre flydebroer, vi kender fra Nordeuropa.”

Bådene ligger ofte tæt sammen og beskyttes kun af fendere. Ved kraftig vind eller bølger bliver fenderne skubbet ud eller går simpelthen i stykker. Ofte er fortøjningskæderne også slidte og knækker under den kraftige belastning. Bøjerne er heller ikke altid store nok til de fortøjede lystbåde. Ifølge skadeseksperten er det dog ofte blot et spørgsmål om forkert håndtering. Sejlere, der ikke er vant til at fortøje ved bøjer, bør derfor sætte sig grundigt ind i, hvordan man gør.

Du kan få et gratis tilbud her