I Timiarmiut, isbjørnenes (hav)rige i østgrønland

”Slæk fart, slæk fart!, isbjørnen svømmer lige foran stævnen, 1½ m fra os!” Sådan lød ordene fra en euforisk besætning på 4 personer ombord på vores Aquador 25 C. Det var det 4. møde med isbjørne inden for 2 dage i det isfyldte område.   Isen der dels er  flerårig saltvandshavis, der strømmer nordfra fra Norpolsområdet ned langs Østgrønlands kyst, samt kolossale ferskvandsisbjerge , der produceres fra de talrige gletchere fra indlandsisen i området, der kælver direkte ud i havet. Vi befinder os på breddegrad 62.38` N efter godt 600 km sejlads sydpå  fra hjemstavnshavnen i Tasiilaq,  breddegrad 65.37`N det tidligere Ammassalik område. Det oprindelige mål med turen er at nå Skjoldungen, en bygd, der blev nedlagt i 50érne. Der findes omkring det område fantastisk uforstyrrede elve med masser af kæmpeørreder, hvor man indenfor et døgn eller mere, sagtens kan få fyldt ørreddepoterne til derhjemme op til at klare den forestående vinter igennem for mange familier. Det var hovedformålet med turen. Hvert 3. eller 4. år kan man derudover være så heldig at kunne sejle gennem storisen yderligere ca 100 km sydpå til Timiarmiut, en tidligere nu nedlagt vejrstation.

Vi var i alt 3 både sammen og besætningerne havde alle haft personlige tilknytnings- forhold til de mange nedlagte bygder, vi kom omkring på turen, hvilket for os, som ”kun” havde været på Grønland i knap 3 år (sygeplejerske/ sundhedsplejerske), gav rejsen en helt  unik dimension fyldt med fortællinger og personlige minder.  En af deltagerne havde haft sin opvækst ved vejrstationen, og der kunne erindres mange ting ikke mindst fordi det  meget tørre grønlandske frostklima gør, at træhusene m.m. ikke rådner. Det var et barskt og ekstremt isoleret liv dengang.

For både isbjørne, sæler, polarræve gjaldt, at  dyrene var mere nysgerrige end  sky og det var tydeligt, at de ikke havde haft nævneværdig menneskekontakt før. Det  betød rigtig gode billeder af isbjørne og rigeligt af sælkød til aftensmad! Vi stævnede nordpå igen til Skjoldungen, hvor der blev fisket heftigt i 1½ døgn, ørrederne  renset og anbragt i blå plastictønder iblandet is, som der jo var rigeligt af. Fjorden omkring Skjoldungen er en særegen dramatisk natur, hvor gletcherkælvinger foregår i 700-800 m højde,  styrter stejlt og buldrende ned i vandet og forårsager luften fyldt med iskorn af splintret is, der næsten virker som snevejr. Efter ca. 15 min er det hele  faldet til ro og den blå himmel prominerer igen med en sigtbarhed på  over 100 km!

Efter fangsten af ørrederne, var det bare med at komme nordpå og hjem hurtigst muligt. Det gik glat indtil de sidste ca 150 km, hvor der sprang en motorrem, hvorefter vi skulle trækkes det sidste stykke vej. Det fortæller også hvor vigtigt det er, aldrig at tage en sådan tur alene og aldrig tage en sådan tur uden folk, der har lokalkendskab til området og forholdene. Det drejer sig om sejlads gennem megen storis og isbjerge. Dette i sig selv kan give mange problemer (og oplevelser), men når der så oven i det kommer store nordatlantiske dønninger, kan det blive en meget farlig coctail. Vores båd, en Aquador 25 C med en 230 hk Volvo Penta indenbords motor med motorben, klarede Flot da der ingen forsyningsmuligheder er undervejs. Der bor i dag kun ca 3500 mennesker på hele Grønlands østkyst, hvilket fortæller om livsvilkårene og også fortæller hvor stor grad af uforstyrrethed naturen der går sin gang. Det er fantastisk at opleve.